Erik Hagens
Maleren og grafikeren Erik Hagens (f. 1940) har netop færdiggjort det store
vægmaleri til Auditorievæggen på Seminariet i Esbjerg.
Undervejs i arbejdsforløbet med dette omfattende billede - der er en ligefrem
og moderne fortolkning af Det nye Testamente - har maleren Lars Ravn (f. 1959)
bistået med idéer og faglig kunnen.
Galleri Slugen har i forbindelse med indvielsen af Esbjerg-evangeliet ønsket at
vise et udvalg af malerier fra disse 2 kunstneres hånd.
Lars Ravn er uimponeret i sit forhold til kunstens materialer og motiver.
Han skildrer i en fortællende malestil, som en moderne Video-Heerup,
seksualitet og dagligdags hændelser i et farverigt og enkelt formsprog.
Erik Hagens er en politisk engageret, malende historie-fortæller, der henter
inspiration i vort fortravlede, højtekno-logiske forbrugersamfund.
Med et kritisk, humoristisk blik skildrer han med sine værker på denne
udstilling i Galleri Slugen - vort forhold til dyr og natur.
Mens Lars Ravn spille os et puds med sine sanselige malerier!